Tinder for veninder – ”Man er aldrig for gammel til at skabe nye bekendtskaber”

Datingappen Tinder, der i år kan fejre tiårs fødselsdag, har inspireret mange kvinder til at finde veninder på en mere utraditionel måde. 

Af: Kirstine Marie Nielsen

Med 17,7 tusind medlemmer, kan Facebookgruppen ”Tinder for veninder”, i høj grad kategoriseres som succesrig. I beskrivelsen lyder det ”Man er aldrig for gammel til at skabe nye bekendtskaber”, hvilket tydeligt kommer til udtryk i diverse opslag i gruppen.

Man er aldrig for gammel til at skabe nye bekendtskaber.

Drømmen om et match

Vi er mange der kender det – vi åbner en flaske vin, vi er sammen med vores veninder, vi geninstallerer Tinder. Et swipe til højre, to swipes til venstre, giver flachbacks til de mange timer i Tindergamet. Præmissen for Tinder er, at du skal finde dit match, baseret på få billeder og en kort profilbeskrivelse – som for mange kan virke overfladisk. 

 Kvinderne i Facebookgruppen forsøger at gøre op med denne tendens, ved at lave længere opslag, hvor de dybdegående beskriver hvem de er og hvad de søger. Denne åbne indgangsvinkel bærer frugt og kvinderne interagerer aktivt med hinanden på mediet.

Kalder folk fra Aarhus

Det ene opslag tager det andet, med smilende kvinder, der på bedste vis præsenterer sig selv og deres drømme. Disse drømme spænder bredt – alt fra et ønske om venskaber på Snapchat og Instagram, til et opråb til folk fra Aarhus.

Kommentarerne vælter ind, og kvinderne deltager aktivt i samtalerne, hvor de både roser, hjælper og uddeler kontaktoplysninger. Én af kvinderne, Mathilde Nielsen, har været så heldig at få gevinst:

”Jeg har fået to gode veninder gennem gruppen, vi bor i samme by og mødes jævnligt til en kop kaffe,” fortæller hun.

Mathilde Nielsen, 26 år.

Ligeledes uddyber hun hvordan stemningen i gruppen skaber et sikkert rum: 

”Der er ingen der hænger hinanden ud, vi støtter hinanden og hjælper hvor vi kan,”. 

Mathilde Nielsen, 26 år.

Selvom appen Tinder præsenterer en anden præmis, er kvinderne i ”Tinder for veninder” blevet inspireret af konceptet og matcher på kryds og tværs i det danske land. Så tak til Tinder og tillykke med de ti år.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *